Øjenskygge
Beauty lies in your eys! Gå på opdagelse i vores store udvalg og find en enkelt øjenskygge eller en lækker øjenskyggepalet, der gør det nemt at forvandle dit look - selv i dagligdagen.
Gennemse mere i Øjenskygge
Øjenskygge
Mere om øjenskygger
Mine øjne sidder tæt sammen, hvordan sminker jeg dem bedst?
Du skal lege med både lyse og mørke farver, ikke så meget tone i tone. Brug lysere skygger fra øjenkrogen og ud til cirka halvdelen af øjenlåget. Træk ikke med penslen, men tryk farven ind i cirkulære bevægelser. På den måde arbejder du pigmentet ind. Hvis du trækker med penslen, fjerner du let det, du lige har påført. Den mørkere skygge placerer du i et lille "v" i øjets yderkant, fra øjenkuglen ned mod vippekanten. Arbejd dig ind mod midten af øjet med cirkulære bevægelser. Brug aldrig en mørk skygge langs hele øjenkuglekanten, da det "lukker" øjet og gør det mindre. Derimod opnår du en flot dybde, hvis du lægger en neutral tone, som en brun, beige eller terrakottafarvet skygge langs øjenkuglebenet. Lad gerne skyggerne gå ind i hinanden på en blød og naturlig måde, uden skarpe kanter. Det vigtigste er hele tiden at "udtone" med penslen i cirkulære bevægelser.
Hvad betyder et smokey look?
Et smokey look er en makeup med markerede øjne og bruges mest til aftenbrug og fest. Du bruger sort, i kombination med gråt, mørkelilla, brunt eller blåt, når du vil skabe dybde. En smokey makeup kan se lidt forskellig ud afhængigt af din øjenform. Hvis dine øjne sidder lidt tæt eller er dybtliggende, anbefaler vi, at du bruger teknikken beskrevet ovenfor. Ellers kan du bruge det meste af øjenlåget som palet. Det ser flottest ud med et lyst område, enten inde ved øjenkrogen eller midt på øjenlåget, så det ikke bare bliver en mørk "kage" på øjet. Glem ikke en mørkere blyant/eyeliner langs den øvre vippekant, som indrammer øjet og giver det en mere defineret form. Du lægger også en mørkere farve under øjet. Du kan kombinere med sort øjenblyant på den indre våde kant og mørk skygge på vipperækken. Nogle gange kan en metallic skygge i mudderfarve, grå, rust eller lyslilla give en meget flot effekt. Prøv! At tage lidt af din rouge langs øjenkuglelinjen kan skabe en subtil, men smuk dybde, der binder makeuppen sammen. Du finder selvfølgelig alt, hvad du behøver for det perfekte smokey look i NordicFeels webshop.
Hvordan bruger jeg øjenskygger, der er glitrende/metallic?
Det er en smagssag, og vi hos NordicFeel synes, at man skal turde eksperimentere, indtil man finder det, man trives i. Det er ofte det, man passer bedst til. Gå ikke slavisk ud fra de seneste trends, men føl efter og se, hvad der passer til dit ansigt. At kun bruge en og samme glitrende eller metallic skygge over låget giver snarere et fladt indtryk end glamourøst. Derfor anbefaler vi, at du kombinerer glitrende eller metallic skygger med matte skygger. Vi vil dog stadig løfte en advarende finger og synes, at du bør være forsigtig med glitter- og metallic-skygger, hvis øjets fine linjer er blevet fremtrædende. Linjerne bliver let endnu mere synlige af disse skygger og sætter sig let i de fine linjer rundt om øjet.